I Troldskog Faren Vild

De ventede tosens hiemkomst Hun vaer i morck skog faren vild Sneens tepper hafde bredet sig hen Paa stien hiem - hendes eeneste ben Om hun bare kunde Folge stiernernes baner Ey hun skulde vildfare Blandt disse morcke grauer Skogens morcke arme forvarmede sig ofver dend fremmede giaest Giorde hende vaer i siine inderste tankers beemod At i bergekongens kammer torstes efter christenblod De underjordiske: Det naermer sig stille: Een sorgeklaedt pige Sidder derinde med foldede haender Hun sender een bon til det himmeldske rige Ofver hendes hode Det drybber fra qviist Draabe for drabbe som blodet Fra kroppen til Jesu Christ Pigen: Aa,

eismal i ein uggin skog Eg kjenn at i kveld I kveld tenkjer paa meg